Tikka Masala med lam og aubergine

Det er tid til en lækker forandring - prøv vores nye opskrift med lam! Hvem ved, måske bliver den på din menu længe?

Sværhed
Smagsstyrke
Tidsforbrug
60 min
Del

Ingredienser

Til 4 personer

 

350 g  Tikka Masala Cooking Sauce

200 g aubergine

500 g lam, i store tern

100 g græsk yoghurt 

1 tsk. gurkemeje 

1 tsk. koriander 

1 tsk. spidskommen 

10 g garam masala krydderimix

1 tsk. salt 

2 fed hvidløg, presset 

1 spsk. frisk revet ingefær 

3 spsk. olivenolie

Frisk koriander
 

Fremgangsmåde

  1. Bland lam, yoghurt og krydderier i en skål, så kødet er helt dækket. Dæk skålen til og lad kødet marinere i køleskabet i nogle få timer (gerne natten over). 
  2. Læg kødet på en bageplade beklædt med alufolie - lad yoghurtmarinaden sidde på kødet - og sæt det i ovnen under grill i ca. 10 minutter til overfladen brunes. Kødet vil ikke være gennemstegt, men det sker senere i saucen. Stil kødet til side. 
  3. Til saucen opvarmes 3 spsk. olivenolie i en tykbundet gryde og sauter krydderier, hvidløg og ingefær i ca. 10 minutter. Tilsæt Tikka Masala cooking sauce og lad det simre i yderligere 10 minutter. I mellemtiden skæres aubergine i store tern. Opvarm en grillpande ved middel varme. Steg aubergine uden olie og rør rundt, så det ikke brænder på, indtil auberginen er lidt blød og brunet men stadig fast. Det tager ca. 10 minutter. 
  4. Tilsæt koriander, lam og aubergine til saucen og lad simre i ca. 30 minutter. Læg evt. låg på gryden, hvis saucen ser ud til at blive for tyk. Smag evt. til. Pynt med koriander og server med basmatiris og yoghurt.