Medium krydret Biryani med grøntsager

En sand favorit er Biryani, en lækker krydret risret, ofte serveret som hovedret. Denne opskrift er virkelig lækker, og den tilberedes på komfuret fremfor i ovnen, som ellers er den traditionelle metode.

Sværhed
Smagsstyrke
Tidsforbrug
35 min
Del

Ingredienser

Til 2 personer

 

275 g blandede grøntsager (fx gulerod, bønner, blomkål, kartofler), skåret i stykker

85 g ærter

4 spsk. Patak’s Tikka Masala paste

2 spsk. yoghurt naturel

1 spsk. vegetabilsk olie

110 g basmatiris

275 ml vand

Salt efter smag

Fremgangsmåde

  1. Opvarm olien i en dyb pande og lynsteg risene i 1 minut.
  2. Tilsæt grøntsagerne og lynsteg i yderligere 1 minut.
  3. Tilsæt vand, Patak’s Tikka Masala paste, yoghurt og evt. salt og rør grundigt.
  4. Bring i kog, læg låg på og lad retten simre indtil ris og grøntsager er kogt og vandet er absorberet (ca. 15 minutter). Lad retten stå i 5 minutter inden servering.